Årets klubmestre og championatsvinder
 
Vinderne af årets klubmestre 2013/2014, samt championatsvinderen 2013 blev fundet her i foråret.
 
Normalvis overrækkes pokaler og blomster til vinderne på årets arbejdsweekend i april/maj, men denne gang kunne kun den ene rytter komme, så overrækkelsesprocessen strakte sig over lidt længere tid denne gang. Inden sommerferien havde alle vinderne fået både vandrepokaler og blomster, samt en lille pokal til evigt eje. Den lille pokal er et nyt tiltag, og et sjovt minde som den enkelte kan beholde. 
 
Klubmesterskaberne for henholdsvis private og rideskole bliver afviklet over vinterens tre stævner. Det er således den rytter som har fået flest placeringer/point over de tre stævner, som bliver årets klubmester. I år blev dette for privatrytterne Sara Mette Mejer med ponyen Conrad Wales. Inden sidste stævne lå mange ryttere tæt i point, så det blev spændende hvem der løb med den samlede sejr. Sara er faktisk den eneste af rytterne i toppen af listen, som har vundet placeringer til hvert stævne. Tillykke til Sara.
 
 
 
Vinderen af klubmesterskabet for rideskolerytterne blev Mathilde Vetter.
Mathilde vandt med tre førstepladser til alle tre stævner! Tillykke.
 
 
 
 
Den tredje pokal som klubben holder er championatspokalen som gælder ved distrikts- og landsstævnerstævner. Vundne point fra disse stævner er rytterne her selv ansvarlige for at indberette. Årets championatsvinder er Sophie Nyholm Kristensen med ponyen Toftegaardens Hurricane. Tillykke med dette.
 
 
 

Aktuelt

Sponsorer

Nyheder

Arrangementer

Midtsjællands Rideklub

Jonstrupvej 3
4320 Lejre
Tlf. 40 30 59 89
Email: info@msrklub.dk