Danmarksmesterskab for ponyhold, dressur 2014

 
 
 
 
I weekenden fra den 4. til den 7. september, var 9 af Midtsjælland Rideklubs ponyryttere til Danmarksmesterskaberne i ponydressur for hold i Frederikshavn.

Mange var interesseret i at komme på et hold, men på grund af nye strengere regler var det kun muligt at sætte ét MSR hold.

De 4 ekvipager på holdet var:

 
LA4: Caroline Nørrekær Møller/ Risbjerggaards Bogart (venligst udlånt af Mette og Pernille Cedervall).
PRI: Amalie G. Nielsen/Rocco Sanchos 
PRT: Emilie Betak Berggreen/Narco van de Beekerheide 
PRM: Sophie Nyholm Kristensen/Toftegaards Hurricane
 
 
 
Torsdag formiddag var der undervisning med Lisbet på Jonstrupgården, hvor Sophie, Caroline, Emilie og Martha, der også startede til stævnet, fik finpudset de sidste ting inden turen gik til Frederikshavn. 


Fredag var der opvarmningsklasser. 3 af rytterne på MSR’s hold skulle ride PRI, og pga. mange starter skulle de ride i hver sin klasse. Amalie red til 65% og blev 1. uplacerede. Sophie red til 66,5% og blev også 1. uplacerede i sin klasse. Emilie red til 67,06% og kom også lige uden for placering. 

 

Lørdag startede DM for alvor. Første rytter der skulle på banen var Caroline i LA4. Caroline og Bogart red et rigtig fint program og fik 66,56%. Emilie og Narco skulle som den næste MSR ekvipage i en PRT. De red her til 66,19%. Amalie og Sophie red om eftermiddagen, hvor Amalie og Rocco red PRI til 65,67% og Sophie og Hurricane red PRM til 67,97%.

 
Holdet var desværre ikke blandt de 8 bedste, der gik i finalen, men endte samlet som nr. 11 ud af de i alt 32 hold, så søndag skulle der rides trøsteklasser, for de hold som ikke gik i finalen.

 

Rytterne havde alt i alt en super god weekend i godt selskab og takker Susanne for opvarmning til stævnet. 


 
 

Ud over de 4 ryttere på holdet, startede 5 andre MSR ryttere på andre hold:

Emilie B. Tharne/Lasco red til 68,6% og var med til at vinde Danmarksmesterskaberne.  

Maja O. Raunstrup/Calandias Avalanche, hendes hold var blandt de 8 der gik i finalen og holdet endte samlet som nr. 4. 

Marta B. Gregersen/Cascadura red til 68,5%, hendes hold var blandt de 8 der gik i finalen og holdet endte samlet som nr. 7.

Sophie B. Rasmussen/Toftegaards Bella og Victoria B. Dahl/Spartacus red på samme hold, deres hold endte som nr. 22.


Aktuelt

Sponsorer

Nyheder

Arrangementer

Midtsjællands Rideklub

Jonstrupvej 3
4320 Lejre
Tlf. 40 30 59 89
Email: info@msrklub.dk